Beretning fra Portal Journey til Vestjylland om ‘Indre Frigørelse’
Glædeligt solhverv! Jeg brugte solhvervsdagen igår på Portal Journey til Rydhave i Vestjylland. En dejligt dag i godt selskab – både jordisk og energetisk
Intentionen med energiarbejdet var, som et led i en række af Portal Journeys, at løfte energien i landets energinetværk, så det kun kan bruges til det fælles bedste. Rie og jeg har med klarsyn set, at energinettet mellem gamle, store bygningsværker, der har været ejet af magtfulde personer, har understøttet en fastholdelse af magtforholdene. Derfor er vi igang med fem omgange af energiarbejde, der renser og forædler energien, så netværket kun kan bruges til hele folkets bedste.
Denne specifikke dag og dette sted, Rydhave slot og skov, var vinklen på arbejdet ‘indre frigørelse’.
Vi var velsignede med smukt solskinsvejr og en skøn gruppe af glade lysarbejdere, både nye som gamle Vi mødtes og fik introduktion fra en af energiarbejdets guider, Sananda, kanaliseret af Rie og startede feltet op. Vi vandrede forbi slottet, og jeg mærkede hurtigt, at healingen arbejdede med at få os til at “mærke at vi er større”. Vi gik ned til våbenhulen i skoven, som modstandsbevægelsen etablerede under krigen til at gemme nedkastet ammunition i. Her var vi nede og mærke energien og satte os så i kreds oven på hulen, på et smukt sted ved et lille vandløb.
Vi gik igang med den intensive del af arbejdet, der bl.a. indeholdt en proces med at mærke, se og forstå vores personlige prægninger og begrænsninger og sætte og fri af de snærende bånd som en sommerfugl, der vrister sig fri af sin pubbe. Vi blev gjort opmærksomme på både at mærke mønstrene, prægningerne og begrænsningerne fra vores arv og opvækst, men også al styrken og ressourcerne vi har med fra vores forfædre.
Der blev etableret en smuk portal på stedet, som tager imod indstrømning af kosmisk støtte til menneskelig frigørelse, opvågning og vækst. Greven af Saint Germain, der også var en af arbejdets guider, kom igennem via mig og gav en lille tale om rebelskhed, mod, styrke, frihed, fællesskab, lighed og ligeværd.
Flere deltagere berettede om at have følt dyb fred og kærlighed under meditationen. Andre mærkede gamle mønstre der kom op og gjorde opmærksomme på sig selv for at blive sluppet. En kvinde fortalte, at et mønster fra en mere end 30 år gammel skade blev taget op til bearbejdning. Hun så, at en helt ny skade var en forlængelse af samme tema, der nu blev grundigt bearbejdet under arbejdet ved at der blev større adgang til selvkærligheden
Symboler
Selv oplevede jeg en del symbolik omhandlende fugle i dagene og nætterne op til arbejdet og igen under meditationsdelen:
Et par dage før arbejdet så jeg en solsort, der sad i vores have og pustede sig op og strittede med alle fjerdene. Jeg satte en skål med vand ud til den, da den så overophedet og tørstig ud.
Tidligere på ugen kom vi forbi en restaurant, hvor en solsort var kommet til at flyve ind. Medarbejderne var alle i panik, så Rie gik ind og tog fuglen med ud i det fri.
Om natten før arbejdet drømte jeg om en flagspætte, der var så tørstig, at den var for desorienteret til at kunne ramme grenen, den ville sidde på, så den kom ned på jorden og sad i stedet.
Under meditationen så jeg en husskade, der havde en kvist i næbbet til at bygge rede med. Jeg mærkede, at dens budskab var, at den er fri, fordi den bygger en ny rede hvert år og ikke hænger fast i det gamle.
Fuglene sang lystigt med både under meditationen og da vi sang fællessang til sidst på dagen.
Jeg blev opmærksom på under energiarbejdet, hvordan fuglene er de ultimative symboler på frihed, og at vi skal huske at vande, ære og nære på dem og friheden i os selv og andre.
Satnam-symbolet, årshjulet, der består af et ligebenet kors med en cirkel omkring, var også meget tilstede i arbejdet (se billedet nedenfor). Jeg så hvordan serien af fem styks energiarbejde i Danmark ikke kun danner et kors, men også et Satnam/årshjul. Portalen, vi skabte i Rydhave, viste sig også som et Satnam med en stor flamme i midten, der rejste sig som en søjle af lys, der rakte ud i universet, mens der stod fire små flammer ved enderne af hvert ben. Smukt at årshjulet var så meget tilstede netop som vi befandt os på sommersolhverv, som er toppunktet af årshjulet, hvor solen står højest på himlen og dagene er længst.
Energien og indsigterne arbejder stadig videre i os og i energinetværket i jorden. Jeg har lagt energi fra arbejdet ind i billedet herunder, så du kan mærke ind i det, hvis du har lyst. Måske mærker du også bevægelsen i fællesenergien, vi fik sat skub i?
Kærligst, Julie Mariel
Tag:portal journeys