The Last Shaman – Ayahuasca mod depression?

I går så jeg første halvdel af dokumentaren ”The Last Shaman” på Netflix. Den mindede mig om en af mine store passioner, som er ønsket om et tættere samarbejde og dybere forståelse på tværs af holistiske og konventionelle behandlingsformer. Dokumentaren er en spændende beretning, hvor man følger en ung mand fra USA, der søger til Amazonas for at få hjælp fra shamaner og plantemedicin til at håndtere en slem depression, som psykiatrien ikke har kunnet hjælpe ham af med. Den efterlader mange spørgsmål ubesvaret, men lægger bestemt op til refleksion.

En af de indsigter, hovedpersonen får i løbet af sin første ceremoni er, at de værdier, han er vokset op med og har efterstræbt livet igennem uden at stille spørgsmål ved dem, ikke er reelle værdier for ham. Ønsket om prestige og god økonomi har fået lov at sætte retningen for hans liv, mens selvkærlighed har været et ukendt fænomen for ham. Det fremgår, hvordan hans forældre har videregivet disse værdier, fordi det er selvfølgeligheder for dem. De er selv læger. Faren får dog lidt at tænke over, da en bekendt, der er en af de højest placerede psykiatere i USA, betror ham, at psykiaterne reelt ikke forstår, hvordan psyken fungerer og derfor er magtesløse eller famler i blinde i mange tilfælde.

Det er tankevækkende at se, hvordan en ung mand, der har lukket helt af for alle følelser, og ikke selv forstår, hvad depressionen kommer af, efter bare én ceremoni begynder at omskrive hele sin livsfortælling. Og det er synd, at han må løbe en risiko ved at lede blandt mange tvivlsomme shamaner for at prøve at finde nogen med rent mel i posen. Ikke alle søgende er lige så heldige som ham i deres jagt efter bedring.

Men behøver det virkelig være sådan, at vi har to paradigmer, der står som modsætninger til hinanden, så man kan prøve den medicinske vej først, og hvis de giver op, kan man prøve plantemedicin? Forhåbentlig tænker flere, der ser denne dokumentar og andre lignende fortællinger, at der ligger et kæmpe uforløst potentiale her.

TÆNK hvis flere inden for psykiatrien og psykologien ville stille sig nysgerrige over for andre måder at forstå psyken og bevidstheden end den medicinsk-materielle.

TÆNK hvis flere ville spørge, om vi måske her i vesten kunne lære noget af de gamle traditioner fra oprindelige folk, der gennem mange generationer har opbygget en stor viden om planters helende og inspirerende egenskaber.

TÆNK hvis der blev rakt mere ud fra begge sider til et større samarbejde, hvor begge sider kunne lære af hinanden og berige hinandens tilgange, så holistisk behandling med plantemedicin kunne gøres mere tilgængelig og sikker for dem, der har behovet og ønsket.

Jeg har skrevet antropologispeciale om daime, som er Santo Daime kirkens udgave af plantemedicinen ayahuasca. I den forbindelse gennemførte jeg tre måneders feltarbejde med deltagerobservation og adskillige interviews i en gren af Santo Daime bevægelsen i Holland og var efterfølgende en måned i Brazilien med nogle medlemmer fra samme bevægelse. Jeg har deltaget i ca. 25 ceremonier med daime og en enkelt med yagé (en anden variant af ayahuasca) og fået tre gange kambo, der er en udrensende behandling baseret på sekret fra en giftfrø fra Amazonas. Jeg har været i lære inden for ny tids shamanisme og arbejdet som healer og hypnoterapeut i snart fire år. Så jeg kender en del til visse holistiske behandlingsformer og har et begrænset kendskab til psykiatri og psykologi gennem bl.a. Folkeuniversitetet og mennesker i min omgangskreds, der har været i berøring med det konventionelle system.

Igennem de erfaringer jeg har gjort mig, har jeg set adskillige eksempler på folk, der har fået det rigtig meget bedre ved hjælp af forskellige former for holistisk, alternativ behandling og plantemedicin. Nogle er gået over til det alternative efter at være end i en blindgyde i det etablerede system, mens andre er startet direkte i den alternative verden, fordi de nærer større tiltro til den eller ønsker et større billede og mere holistiske forklaringer på hvorfor deres tilstand er blevet, som den er, og større indsigt i hvad de selv kan gøre for at få det bedre.

Der er folk der får healet både fysiske og psykiske sygdomme ved hjælp af ayahuasca. Der er mange ceremonideltagere, der finder et mere solidt ståsted i livet, hvor de hviler mere i sig selv og bliver klar over, hvad der er vigtigt i livet for hver enkelt – Et konstruktivt fokus som desværre tilsyneladende ikke får meget opmærksomhed inden for psykiatrien. Men desværre bliver nogle også chokerede og rystede og har svært ved at finde tilbage i balance efter en intens ceremoni, og nogle der måske i forvejen har haft tendens til alvorlige psykiske lidelser såsom skizofreni og psykose kan risikere at forværre deres situation ved brug af bevidsthedsudvidende substanser. Så hvordan finder vi en sikker vej i denne ”jungle”?

Der forskes heldigvis nu igen (lige som i 1950’erne og 60’erne) i brugen af psykedeliske midler til behandling af psykiske lidelser, fx psilocybinsvampe mod angst og depression. Hjerneforsker David Erritzøe har indtil videre lovende resultater med kliniske behandlinger, hvor svampe gives i en kontrolleret setting med en terapeut tilstede. Her inkorporeres nogle af de elementer fra den oprindelige brug af plantemedicin, så den kliniske setting ikke bliver FOR klinisk. For miljøet og stemningen er vigtigt. Det er vigtigt at der er nogen, der skaber tryghed, som kan lytte og guide. Man kan ikke bare reducere behandlingen til en pille, der kan tages uden at tænke over det i farten, for så at køre videre med livet i overhalingsbanen (medmindre der er tale om mikrodosering, som er en lidt anden snak). Disse forsøg er designede af forskere, der rækker ud og er nysgerrige over for både den kemiske side af plantemedicin, men også til dels den verdensforståelse, der følger med de traditioner, der har benyttet plantemedicin. Og netop denne ambition om at lade paradigmerne mødes og tale med hinanden, mener jeg er nødvendig, hvis vi skal finde en måde hvor mennesker, der er vokset op i Vesten, trygt skal kunne lade sig hjælpe af plantemedicin.

En gammel incaprofeti lyder, at når ørnen fra nord og kondoren fra syd flyver sammen, vil jorden vågne. En måde, nord og syd kan mødes på, er ved at lade verdensforståelserne og tilgangen til at hjælpe mennesker smelte sammen og give nye forståelser af, hvem vi er som mennesker. Det kræver, at vi er åbne over for, at vi ikke ved alt endnu, og at vi skal turde gå nye veje for at vinde ny indsigt. Vi kan alle bidrage til den kollektive sammensmeltning, ved at gennemgå den i os selv, ved at lytte til flere sider og række ud til forståelse og dialog med de sider, der fremstår som modsatte. Og ved at bakke op om forskning og politik, der går ind for ”freedom of consciousness”, altså friheden til selv at vælge, hvad man vil med sin bevidsthed, om det så fx er at tage vestlig medicin eller plantemedicin.

Og tilbage til hovedpersonen fra The Last Shaman: kunne han have gjort noget inden han nåede så langt ud i kviksandet? Ja, han kunne have stoppet op, da han mærkede de første tegn og faresignaler. Han kunne have stillet spørgsmål og opsøgt nye tilgange og på den måde taget krisen i opløbet.

Det kan vi alle gøre ved at forholde os bevidst til vores trivsel løbende. Der findes mange veje til personlig og spirituel indsigt både med og uden plantemedicin. Har du lyst til at beskæftige dig med din trivsel og med at være i balance ved hjælp af en bevidst og holistisk tilgang til livet, kan du tjekke mine forløb ud og se, om der er noget der taler til dig. Jeg holder i nærmeste fremtid Spirituel Udviklingsgruppe – Retning & Flow (S.U.R.F.) og Uddannelse til Soul Key Terapeut og udfører personlige sessioner – uden brug af bevidsthedsændrende midler 😉

Jeg skriver desuden for tiden på en bog om mine erfaringer med ayahuasca. Du kan skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvis du vil have besked, når bogen kommer ud.

Kærligst Julie