Bekymrer du dig?

I foråret var jeg bekymret for at afholdelsen af min Soul Key uddannelse ville blive forhindret.

Jeg var forundret over, at der ikke kom svar, når jeg spurgte guiderne, hvad det næste forløb skulle handle om.

Men uddannelsen skulle rykkes, for at de senest tilkomne øjne kunne nå at se med.

Og tiden skulle åbenbart ikke bruges til at undervise, men at skrive en længe ventet beretning.

Jeg vidste ikke, om jeg havde råd til at tage mig tid til at skrive, men hjælpepakken kom mig til undsætning.

I sommer var jeg bekymret for at turen til Bosnien ville blive udskudt, og jeg var nervøs for, at helsemessen ville blive aflyst.

Men nu dukkede der et uventet projekt op, som jeg ikke ville have haft tid til, hvis ikke den tid var blevet mig foræret.

De gravide var nervøse for smittefaren, men de fik foræret ekstra tid hjemme med familien.

Sygeplejesker var bange for, at de ikke ville have plads til alle, men nogle af dem fik mindre at se til end normalt – i hvert fald for en tid – og fik mere respekt og taknemmelighed, end faget havde set længe.

Vi var bange for at distancen mellem os ville vokse med 1 meter, 2 meter, masker og frygt. Men måske får den tvungne distance os til at mærke vores fælles menneskelighed og det grundlæggende behov for at være sammen?

Vi bliver trætte af at magthaverne bestemmer over os, men måske er det det, der skal til, før vi tager magten over eget liv til os og bestemmer for alvor, hvad der er vigtigt for os selv?

Den gode gamle indsigt, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, holder endnu.

Man kan bruge så lang tid på bekymringer, og de fleste bliver ikke til noget alligevel. Og de der gør, er der en grund til. En skjult gave, som vi må pakke ud. Så bekymringen og ærgrelsen viser sig alligevel at være spildt når aha-momentet indtræder og tiørene falder.

Måske er det nu, at vi langt om længe indser, at benspænd er universets kærlig vejledning og bekymringer er spild af tid?

Kærligst, Julie

(Dette skriv er ikke ment som debatoplæg om hvorvidt de enkelte eksempler er gode eller dårlige begivenheder, men tjener til inspiration til, hvordan vi kan fortolke begivenheder i livet)