Åh at genkende og lytte til guidningen, når den kommer…

For et par dage siden ankom vi til Amed Beach på det nordøstlige Bali. Et vidunderligt sted kendt for den gode snorkling og dykning. Lige noget for mig!

Jeg lejede et sæt finner og maske, og spurgte, om jeg bare kunne gå i havet lige her, og om det var sikkert nok. “Jo jo, men der er ikke så god sigt i dag, så svøm lidt derhen ad til højre.” Jeg smurte mig i faktor 50 vandfast solcreme og gik i vandet. Regnede ikke med, at jeg ville være i så længe.

Lidt efter jeg var gået i vandet sagde en stemme tydeligt “tag en t-shirt på”. Det havde jeg egentlig også forestillet mig, at jeg skulle have, når jeg skulle snorkle, men af en eller anden grund, havde jeg glemt det og taget solcreme på i stedet. Jeg havde også overvejet et par shorts, men jeg syntes, de blev for klodsede i vandet. Så i stedet for at lytte, var jeg lidt doven og argumenterede i mod. “Jeg har jo lige taget solcreme på, og nu er jeg gået i vandet, og jeg skal ikke være i så længe”.

Jeg snorklede videre, men så ikke så meget, for der var virkelig dårlig sigt pga. bølger og regn. Lidt efter kom der en svømmer forbi og sagde “der er rigtig dårlig sigt her. Man skal helt hen til den pynt derhenne, for at se noget”. Optaget af at være på eventyr kastede jeg mig ud i at svømme i den retning. Sandet var alligevel for varmt at gå på på stranden, så det var nok bedst at svømme. Så kunne jeg samtidig tjekke ud, hvordan korallerne ændrede sig langs kysten. Pludselig fik jeg øje på en havskildpadde. Wow! Glemt var alle tanker om solcreme og t-shirts.

Der viste sig at være noget længere hen til den pynt, end jeg lige havde troet per øjemål. Godt halvanden kilometer, fandt jeg ud af bagefter. Men der var en jævn strøm langs kysten, så jeg blev ført med uden den store anstrengelse. Jeg nåede bugten og pynten, hvor sigtbarheden var klar, og det var så mange farvestrålende koraller og fisk – Et virkeligt snorkleparadis. Jeg var også heldig at få øje på en smuk blåplettet pigrokke – et sandt scoop, som jeg dykkede ned og iagttog på sikker afstand.

Sigtbarheden var allerbedst helt ude ved pynten, fordi der var klippekyst i stedet for sandstrand. Så jeg svømmede derhen og nød synet af alt det fantastiske undervandsliv. Unicorn fish, emperor angel fish, klovnefisk mm. Men strømmen blev ekstra stærk uden om pynten, så stemmen kom igen og sagde “test lige om du kan svømme imod strømmen”.

Denne gang var jeg fornuftig nok at lytte til den med det samme. Jeg prøvede, og fandt til min overraskelse ud af, at jeg kun lige netop kunne svømme imod den, hvis jeg undlod at bruge snorklen, så jeg trak vejret direkte fra luften, så jeg fik mest mulig ilt, og brugte finnerne og tog crawl tag. Selv på denne måde, bevægede jeg mig kun ganske langsomt tilbage mod bugten, fordi strømmen var så stærk.

Skulle det have vist sig umuligt at svømme imod, kunne jeg jo være blevet nødt til at lade mig føre langs kysten rundt om pynten, men jeg ved ikke, hvordan forholdene er deromme, og om det ville være til at komme i land der. Her på pynten var bølgerne mod klipperne lidt for voldsomme til, at det var klogt at prøve at gå i land. Så jeg fik svømmet tilbage ind i bugten, hvor der nu pludselig var blevet fyldt med både med dykkere og snorklere, så jeg ikke længere var alene.

Jeg følte ellers, at jeg havde udvist forsigtighed ved at spørge mig for, inden jeg gik i vandet og ved ikke svømme for langt ud fra kysten. Og jeg er en relativt erfaren dykker og svømmer. Så derfor ved jeg også, at man skal tage sig i alt for strømforholdene. Det var en noget lang tur hjem, de halvanden kilometers svømmetur mod strømmen, dog var det langt mindre kraftig strøm, end rundt om hjørnet ved pynten. Men jeg så en havskildpadde mere, så det var ikke helt tosset.

Efter jeg kom tilbage, begyndte min hud hurtigt at meddele, at den havde fået for meget sol. Turen havde varet meget længere, end jeg havde forventet, og solcremen havde åbenbart ikke været nok. Så herefter har jeg haft et par dage i skyggen med hyppig indsmøring i aloe vera og en endnu større dedikation til at straks lytte til fremtidig guidning fremover.

På den positive side, fik jeg her i min healingsfase ro på til at få arbejdet noget mere ved min pc uden at være alt for fristet til at skulle alle mulige steder. Og det lige at blive bragt midlertidigt ind i en smertefuld tilstand, vækker medfølelsen med alle, der lider, og giver anledning til endnu mere bøn og energiarbejde for alle, der er syge eller i lidelse her på jorden.

Hvorfor dele alt det? Det føles ærligt talt lidt pinligt..

Jeg som har arbejdet så meget med intuition og guidning, og har masser af erfaring som rødhåret i at skulle passe på solen, og erfaring som dykker med havstrøm, men også en gevaldig eventyrlyst. Man skulle tro, jeg kunne undgå at komme sådan ud på kanten.

Jeg deler for det første, fordi det er guidet 😉

Og desuden fordi jeg synes, det er sådan et illustrativt eksempel på, hvordan guidning og intuition kan fungere, og hvor svært det nogle gange kan være at fange. Men hver gang vi overhører den, bliver vi heldigvis lidt klogere på at kunne genkende den næste gang – hvis vi fanger det i bagklogskabens lys.

For mig var det denne gang en stemme, der lød som min egen tanke, men var formuleret i bydeform, på en måde, jeg ikke normalt selv formulerer mine tanker. “Tag en t-shirt på” i stedet for “burde jeg tage en t-shirt på?” Og “test om du kan svømme mod strømmen” i stedet for “mon jeg egentlig kan svømme imod strømmen?”.

Andre gange kommer min guidning på engelsk, så det er nemt at skelne fra mine egne tanker. Det er ofte Hvide Ørn, der taler engelsk, har jeg erfaret. Hvilket også giver mening, idet hans seneste inkarnation var i USA.

Intuition og guidning genkendes også ofte på, at den kommer uden argumentation, og ofte uden at der er en umiddelbar og synlig grund til det, der bliver sagt. Som her med t-shirten, hvor min plan jo var i første omgang bare at tage en kort tur. Jeg vidste ikke, at min plan ville ændre sig, fordi svømmeren ville komme og fortælle mig noget, jeg ikke vidste.

Jeg husker også tydeligt engang, hvor jeg på vej ud af døren fik en besked, der lød “tag det der oplader kabel med”. Men fordi jeg tænkte, at hende, jeg skulle hen til, altid har masser af kabler, gjorde jeg det ikke. Det viste sig selvfølgelig, at hun manglede lige det kabel lige den dag.

Jeg synes også historien her viser, at det med at lytte til intuition og guidning ikke er noget, man sådan lige bliver færdig med at lære. Det kan altid finpudses. Og det er en god ide altid at være vågen og opmærksom, for de små, vigtige hints kan komme når som helst, mens man er træt eller optaget af noget andet.

Når jeg sidder i en session og laver healing med klarsyn eller er afsted på energiarbejde i en gruppe, er jeg i forvejen opmærksom, og ved nogenlunde hvad det er, vi går efter. Derfor er det som regel lettere at fange det i de sammenhænge. I de situationer i privatlivet og fritiden, hvor jeg ikke altid er beredt, kan det lettere smutte.

Men hvis vi hjælper hinanden og deler ud af vores erfaringer, om hvordan vi genkender intuitionen, så bliver vi nok alle skarpere skridt for skridt.

Jeg har forøvrigt engang holdt dette gratis webinar “styrk din intuition”, hvor man kan få flere tips til at genkende intuition og guidning: https://youtu.be/5vUsHZ5Zkmg?si=UW6A2T5rsd4N2DK2

Har du lyst til at dele, hvordan du genkender din intuition og skelner den fra almindelige tanker? Så skriv det meget gerne kommentarerne.

Tak fordi du læste med!

Kærligst, Julie Mariel

#intuition #guidning #nomadeliv #moderneshamanisme