Tegn gennem naturen – danske “kolibrier”

Nu har jeg endnu en serie af tegn fra naturen, jeg gerne vil dele med jer, der læser med her, fordi jeg synes, det er så fascinerende, hvordan de kan vise igen og igen, og hvordan betydningens mange lag kan folde sig ud over tid og give mening på mange planer. Måske kan det inspirere dig til at lægge mere mærke til de tegn, der kommer til dig?

En dag i oktober sad jeg og læste i bogen ”Tegn fra Universet” af Laura Lynne Jackson om en kvinde, der fik tegn fra sin afdøde far i form af en kolibri, der svævede over hovedet på hende og hendes mand under deres vielse. Jeg lagde bogen på bordet og kiggede ud ad vinduet og ønskede, at jeg også ville få tegn igen snart, så jeg kunne føle mig forbundet på den måde med universet igen. Det føler jeg mig i øvrigt som regel, men behovet for støtte og intensiteten af fornemmelsen af forbundethed kan svinge afhængigt af fællesenergien, livets udfordringer, travlhed mv.

Som jeg sad der og kiggede ud ad vinduet så jeg pludselig en blåmejse svirre i luften ved busken derude, meget lignende en kolibri! Jeg blev forbløffet og glad over hvor hurtigt, det præcise tegn viste sig for mig, og jeg nævnte det i det nyhedsbrev, jeg skulle til at skrive. På det tidspunkt lagde jeg mest mærke til budskabet om, at det med tegn er en væsentlig ting, jeg formidler, så jeg måtte få skrevet blogindlægget færdigt, jeg havde arbejdet på i dagene op til jeg så fuglen her. Det blev til indlægget ”Hvordan kan du tolke symbolikken i de dyr, der viser sig på din vej?”

Men kolibrisymbolikken stoppede ikke der. Jeg tog til Thy for at besøge mine forældre og sad på et tidspunkt i stuen og talte med min far bl.a. om tegn fra den anden side og om min bedstemor, og om bedstefar kunne finde på at sende tegn fra den anden side. Pludselig fangede min opmærksomhed noget ude i haven. Det var egentlig utroligt, at jeg kunne få øje på den, for den var vel omkring 10 meter væk. Men der svævede en duehale – også kaldet kolibri-sværmer! Det er en slags sommerfugl, der svæver i luften ud for blomster, mens den stikker snablen ind og suger nektar. Den må være det tætteste, vi kommer på en kolibri i den danske natur, for folk forveksler den faktisk ofte med en kolibri pga. dens måde at flyve på. Jeg pegede den ud for min far, der er meget interesseret i fugle og sommerfugle. Han kunne knap tro sine egne øjne, for vi var sidst i oktober som slet ikke er den tid, man plejer at se dem. Det gjorde det bare endnu tydeligere for mig, at det var et tegn fordi:

     Den var svær at få øje på, men min opmærksomhed blev guidet hen til den

     Det var usandsynligt at se den her på denne årstid

    Det var lige den type tegn, som jeg havde bedt om, og der lå et vigtigt budskab fra den til mig

    Den kom netop som vi talte om den slags tegn

Min far skyndte sig ud og tage det flotte billede, som illustrerer dette blogindlæg.

Da jeg senere kom hjem og stod i mit køkken, fortalte jeg min kæreste om tegnene. Vi kiggede ud af køkkenvinduet for at se efter et eller andet i gården, og der kom pludselig en musvit og svirrede lige foran vinduet! Jeg blev vildt begejstret for, at han fik det at se på den måde. Hans begejstring var knap så overvældende. Vær sine passioner, he he

Han spurgte mig, hvad jeg så mente disse ”kolibrier” betød. Idet jeg mærkede ind på det, forstod jeg pludselig et vigtigt budskab, jeg havde overset indtil da. Kolibrien er et stærkt symbol inden for Santo Daime, som er den spirituelle gruppe, jeg har lavet feltarbejde om daime (ayahuasca) hos i Holland. Jeg skriver på en bog om feltarbejdet og daime for tiden, men jeg får det ikke altid prioriteret nok i forhold til andre ting med strammere deadlines. Disse kolibri-tegn var selvfølgelig også en opbakning til, at jeg skal sørge for at få bogen skrevet færdig, fordi der er nogen, der kan få noget vigtigt ud af at læse den. Denne betydning blev understreget, da jeg senere trak et englekort med billede af en, der skriver en bog, med en engel der står bagved. Jeg fik også en vision, da jeg lavede afdødekontakt og stillede ind på min kære morfar og bedstefar på den anden side. De viste mig et billede af, at jeg kom gående med en stor fjerpen og viste, at jeg skal have skrevet ikke bare den bog, men flere ting, der venter. Ja, nu går vi lidt i detaljer med min personlige proces, men det er for at illustrere, at tegn fra naturen kan spille så fint sammen med englekort og indre oplevelser fra fx guidekontakt og afdødekontakt, fordi det hele hænger sammen.

Og som rosinen i pølseenden (indtil videre) stod jeg her til formiddag og beundrede en bogfinke uden for mit vindue. Jeg ville tage et billede af den, og lige som jeg rettede kameraet mod den, kom en musvit og svirrede foran vinduet lige over den! ”Kan du så få skrevet det indlæg om kolibrierne, Julie?” syntes den at sige J Desværre var den så hurtig, at jeg ikke nåede at få den med på billedet.

Så her er det blogindlæg til jer som eksempel på hvordan, man kan se og tolke tegn fra naturen. Tegn kan komme i serier på denne måde, eller enkeltstående. Men de er nemmest at tolke, hvis vi husker at bede om dem og stille spørgsmål, så vi ved, hvad de svarer på. Og så skal vi huske, at der kan være flere betydninger, så det er med at mærke godt efter. Og samtidig skal man selvfølgelig huske sin egen mavefornemmelse og at lytte til, hvad der giver mening for én selv, så man ikke baserer sit liv udelukkende på afkodning af tegn, så man glemmer at mærke, hvad man selv synes! Det kan være, jeg skriver lidt om den faldgrube en anden dag Du kan se indlægget ” Hvordan kan du tolke symbolikken i de dyr, der viser sig på din vej?”, hvis du gerne vil gøre mere i det med tegn fra universet.

I får også lige en sidste lille tegn-anekdote med her: På vejen hjem fra Thy besøgte jeg min kære bedstemor. Hun havde lige haft fødselsdag og havde huset fuldt af blomsterbuketter, hun havde fået med lykønskninger. Den buket der stod på spisebordet, var den eneste, jeg kunne se et kort på, så jeg tog kortet og læste det. Der stod en fødselsdagshilsen signeret af ”Henry”. Min bedstemor vidste godt, at buketten var fra en kvinde, der hedder Henny, men signaturen lignede grangiveligt at der stod Henry. Det gav min bedstemor mig ret i. Det sjove er, at min bedstefar, som desværre gik bort for et år siden, hed Henry. Jeg er sikker på, at han har skubbet lidt til Henny, eller blomsterdamen, eller hvem der nu har skrevet kortet for lige at få navnet ændret en smule, så bedstemor kunne få en buket blomster med en kærlig fødselsdagshilsen fra Henry. Jeg delte min fortolkning med hende, og hun tog imod den med et smil. Hvor er jeg heldig at have så åbensindet en familie! Og så sød en bedstefar, der sender tegn fra den anden side, både til hende og mig

Tak fordi du læste med!

Kærligst Julie Mariel