Portal Journey til de Bosniske Pyramider, 9.-16. juli 2024
Overview
Rejsen til de Bosniske Pyramider 2024 er nu åben for tilmeldinger
Vi glæder os til at byde jer velkomne på dette års rejse til de Bosniske Pyramider!
Vores Portal Journeys til de Bosniske Pyramider er en blanding af arkæologi og spiritualitet.
Du oplever de arkæologiske udgravninger og erfarer, at det tydeligvis er menneskeskabte konstruktioner.
Du får en grundig forståelse af tunnellernes healende egenskaber og mærker det på egen krop.
Som en bonus kommer du også med til de fascinerende, kæmpe og ældgamle stenkugler i Zavidovici.
Vi arbejder med healing, meditation, energiarbejde og kanalisering, så alle stederne vi kommer, er der god tid til at mærke energien, samt tid til at dele hvad vi hver især oplever.
Datoerne for årets Portal Journey er 9.-16. juli.
Det bliver en rejse, der er møntet på vandring, men med fleksibilitet for, at man kan tage en taxa, de steder, man ikke ønsker at gå. Selv hvis du tager taxi rundt, skal du selv kunne gå kortere stræk op af nogle trappetrin, stier og ind i tunnellerne, hvis du vil have det hele med. En af dagene, kan du vælge mellem en udfordrende eftermiddagsvandring til Moder Jords Tempel eller en nem tur til Kærlighedspyramiden.
Turen foregår på dansk, så vores guidning er på dansk, og vi oversætter rundvisninger og guidning fra de lokale guider fra engelsk til dansk.
Vi lægger op til at bo på Fransiskanerklostret i Visoko – men da det ikke er en pakkerejse, har du frit valg om, hvor du vil bo.
Se programmet og den yderligere info i rubrikkerne nedenfor.
Date Expired !
F.A.Q
Hvad er Portal Journeys?
Portal Journeys er kurser, rejser og ture til kraftsteder i naturen og historiske, hellige steder.
Vi benytter energien fra disse særlige steder som inspiration og katalysator for indre vækst. På samme tid udfører vi energiarbejde ved at forbinde os til Moder Jord og lade hende mærke vores tilstedeværelse og taknemmelighed.
Alle rejser og ture er unikke, fordi de tager udgangspunkt i den enkelte destination og harmonerer med gruppen, der deltager.
Julie Mariel og Rie Jespersen faciliterer Portal Journeys’ene i Danmark under guidning af deres åndelige guider. Turene indeholder typisk meditation, kanalisering, energiarbejde og healing.
Imens Ries søn er for lille til at rejse eller undvære sin mor, får Julie assistance på rejsen til Bosnien af sin kæreste, Marcus Risgaard Myhr, der er terapeut og spirituel underviser.
Navnet ’Portal Journeys’ refererer til shamanistisk arbejde med energetiske portaler, som vi arbejder med på turene.
Hvem er Julie og Marcus?
Denne Portal Journey til de Bosniske Pyramider i juli 2024 er guidet af Julie Mariel med assistance fra Marcus Risgaard Myhr.
Rie bliver hjemme i Danmark igen i år, da hendes søn stadig er under halvandet år.
Julie Mariel er antropolog, hypnoterapeut og Moderne Shaman. Hun arbejder med kanalisering og klarsyn i samarbejde med åndelige guider. Ud over Portal Journeys holder hun private sessioner, foredrag og kurser, både fysisk og online. Se mere på www.juliemariel.dk
Julie Mariel har erfaring med at afholde Portal Journey til Bosnien 9 gange og inden da har besøgt pyramiderne i 2012 og været frivillig på udgravningerne i 2013, 2014 og 2024.
Hun har hjulpet sin søster, Rie Jespersen, med færdiggørelsen af bogen "De Bosniske Pyramider".
Marcus Risgaard Myhr er psykoterapeut, astrolog, esoterisk healer, spirituel underviser, og religionshistoriker. Marcus hjælper med det praktiske og står klar, hvis nogen af deltagerne har brug for en snak om de processer, der bliver sat i gang af energiarbejdet.
Marcus har været med på Portal Journey til de Bosniske Pyramider i juni 2022 og danner par med Julie. Sammen underviser de på Den Ny Tids Lysarbejderuddannelse på Den Gyldne Cirkel og i kurser i Det Bevidste Parforhold. Marcus har været frivillig på pyramideudgravningerne i 2024.
Hvorfor skal jeg deltage i rejsen til Bosnien?
At være med på rejsen til Bosnien bliver en eventyrlig ferie, som du aldrig vil glemme. Du kommer til at opleve den magiske pyramidedal med entusiastiske guider, som kender stedet godt, og vil vise dig detaljer og fortælle dig historier, som du ellers ikke ville se eller høre, hvis du tog af sted på egen hånd. Så alt i alt får du et ægte eventyr på en tryg og komfortabel måde. Meditationerne bringer dig healing og tid til at absorbere den skønne vibration fra det gamle mysterium, som pyramidedalen udgør.
På Portaljourneys.dk kan du læse udtalelser fra deltagere fra de tidligere rejser og høre, hvad de syntes om at være med.
Hvad koster det, og hvad er inkluderet?
Kursusprisen er 5700 kr Hvad er inkluderet i prisen?
- Healing, meditation og guidning der rykker din personlige og spirituelle udviklingsproces fremad
- Fire lækre frokoster med hjemmelavet lokal mad
- Aftensmad, overnatning i telt og morgenmad på Månepyramiden (kan fravælges, hvis du ikke er til telt og luftmadras)
- Alle entréomkostninger
- Fremvisninger af arkæologien på udgravningerne
Julie svarer på spørgsmål både før og under rejsen.
Du betaler separat for:
- Transport til og fra Visoko (Du står selv for at arrangere din rejse – vi fortæller gerne, hvilken rute, vi selv rejser, og vi kan hjælpe med at skaffe en taxi fra lufthavnen til Visoko til 50 euro per taxi, der kan rumme 4 personer).
- Overnatning (ønsker du at bo på klostret, koster det 20 euros per person per nat i dobbeltværelse og 30 euro per person per nat på enkeltværelse. Betales kontant direkte til klostret i euro eller bosniske mark. De kan herefter lave dig en kvittering.)
- Rejseforsikring
- Morgenmad på klostret til 30 euros per person for hele ugen, hvis du ønsker morgenmad (betales kontant på klostret)
- 3 gange frokost og 7 gange aftensmad (maden er rørende billig i Bosnien).
- Transport til Zavidovici (75 euro per taxi til 4 personer) og til Vratnica og Ginje (ca. 30 euro per taxi til 4 personer).
- Den eventuelle ekstra taxakørsel, du selv benytter dig af (taxa er billigt i Bosnien).
Hvordan tilmelder jeg mig?
- Tilmeld dig her på hjemmesiden og vælg betalingsform (Stripe, Paypal eller Direkte Bankoverførsel. Hvis betalingsformen er ligegyldig for dig, er det mest fordelagtigt for os, hvis du vælger direkte bankoverførsel)
- Udfyld tilmeldingsskemaet her: https://survey.sogolytics.com/r/a6IeQd
- Du modtager en bekræftelsesemail fra os med praktisk info om rejsen
- Herefter kan du booke din rejse til Visoko. Husk at dit pas skal være gyldigt mindst 6 mdr efter hjemkomst.
- Meld dig gerne ind i facebookgruppen for deltagere her: https://www.facebook.com/groups/1071497540819872
Gruppen kan bruges til at koordinere transport, værelsesfordeling mm. med andre deltagere og til at møde hinanden og kommunikere både før, under og efter rejsen.
Hvad er forretningsbetingelserne?
Se vores forretningsbetingelser på https://juliemariel.dk/vilkar-for-portal-journeys/
Hvorfor kan jeg ikke købe hele rejsen som én samlet pakke?
Vi holder priserne nede og fleksibiliteten høj ved at holde vores Portal Journeys som kurser i udlandet i stedet for pakkerejser. På den måde undgår vi Rejsegaranti'fondens dyre medlemsskab, som ikke er skabt til små udbydere. Det betyder, at du selv skal sørge for din transport og selv har frihed til at vælge, hvor du vil bo i Visoko, og hvornår du vil rejse. Vi stiller selv den garanti, at hvis vores kursus (mod al forventning, da vi har prøvet at løse mange udfordringer og altid finder en løsning) skulle blive aflyst eller udskudt, får du hele kursusprisen tilbage. Da du først betaler overnatning, mad og transport dernede, er du ikke bundet til de udgifter. Eneste udgift, der ikke kan refunderes, er transporten til og fra Bosnien. I det usandsynlige scenarie, at rejsen skulle blive udskudt, vil du kunne få refunderet din transport ved din rejseforsikring, hvis udskydelsen skyldes en pandemi eller at Bosniens sikkerhedstilstand skulle ændre sig.
Hvad koster en flybillet til Bosnien?
Priser på flybilletter svinger hele tiden, så vi kan ikke sige præcist, hvor meget, du skal give for din flybillet.
Det kommer an på, hvor du vil flyve fra i Danmark og til i Bosnien, hvor meget bagage, du vil have med, og hvilke datoer du vil flyve på, hvilken billettype du vil have, og hvornår du køber billetten.
Du skal nok regne med omkring 2500-3000 kr for en billet fra København til Sarajevo tur/retur inkl. bagage, men du er nødt til selv at tjekke prisen på din konkrete tur på den dato, du er klar til at købe billetten.
Hvis du vil flyve sammen med de fleste andre i gruppen, kan du søge på en flyafgang på austrianairlines.com på de datoer, turen starter og slutter.
Når du er tilmeldt rejsen, får du tilsendt min uddybede FAQ og kommer med ind i en lukket facebookgruppe, hvor du kan koordinere med de andre deltagere.
Hvad synes de tidligere deltagere om turene?
Jørn Svane Holst, deltager på Portal Journey til Bosnien, juli 2023:
"Endnu en gang vil jeg gerne sige tak for en - i den grad - usædvanlig spændende rejse til Bosien. Det var så veltilrettelagt en tur og spændende at være med - helt ubeskriveligt.
Du (Julie) er også en yderst god formidler og dygtig til at bygge forklaringerne op på en forståelig og interessant måde, omkring alle de spændende forhold, som gør sig gældende i området og stederne vi besøgte - både hvad angår konkrete videnskabelige forhold af materialerne som pyramiderne m.v. er bygget af, kombineret med spirituelle forhold. Det var en særdeles god kombination i din formidling.
Ligeledes var dine og Karinas meditations-sessions meget intense - det gjorde noget i mig, som jeg ikke helt kan sætte ord på.... men noget skete der i hvert fald, det var der vist ingen tvivl om.
Det var en i den grad “helstøbt rejse-arrangement", som gjorde så stort indtryk på mig…noget jeg altid vil mindes med største glæde.
Vores voksne børn kunne tydeligt mærke, at jeg var en helt anden i væremåde (positivt ment), da vi kom tilbage til DK og spiste middag med dem.
Vi har i øvrigt lyttet til bl.a. meditationen fra tunnelen (hvor jeg fik glohede hænder).
Det interessante var, at selv herhjemme i DK, hvor vi lyttede til meditationen igen, så kom varmen tilbage i hænderne (dog ikke som om der var ild i hænderne), men en meget koncentreret varme i midten af mine hænder, og efter meditationen var hænderne ganske rød/hvid spættet - og så præcis ud, som da jeg kom ud fra tunnelen."
Pia Hardenberg, deltager på Portal Journey til Bosnien, maj 2021: “En magisk rejse fuld af berigende sanseindtryk og fakta-info. Jeg kan varmt anbefale at rejse med disse to højt udviklede sjæle Rie og Julie og opleve de forunderlige energier ved de bosniske pyramider. Lige fra start (vejledning til bestilling af rejse) og undervejs på hele rejsen og til slut (ankomst til DK igen) mærkede jeg, hvor velovervejet, grundigt og helhjertet Rie og Julie udfører rejserne. Det var vidunderligt at deltage i deres guidede healings-meditationer sammen med andre deltagere fra min ”spirituelle familie”. Et flot tilrettelagt program hvor vi for hver dag blev ført dybere og dybere ind i de bosniske pyramiders mysterium med plads til pludseligt opstået hændelser, hvor Rie og Julie hele tiden fik det til at være ”i flow”. Fantastisk dejligt at opleve Rie og Julies årvågne opmærksomhed og støtte på den dejligste omsorgsfulde og kærligste måde til hver enkelt deltagers behov under hele rejsen. På 4. dagen blev jeg en smule ”over-loaded” af information og sanseindtryk, så mit system nød godt af den halve fridag på 5. dagen. En spirituel rejse ”der rykker”, som udover at have beriget mig med mange skønne oplevelser har tilført yderligere åbning af min hjerteenergi og styrket min indre ro endnu mere i min personlige rejse i livet. Stort inderligt TAK til jer, kære Rie og Julie ❤️"
Christina Bjørn Nilsson, deltager på Portal Journey til Bosnien, juli 2023:
"Jeg var med sidste år og det var en fantastisk oplevelse, de to guide Julie & Karina var med til at gøre det til en vidunderlig rejse både i det fysiske og i energi. Der var et bevidstheds udvidende rejse. Jeg kan varmt anbefale at opleve de Bosniske pyramiden og energien. "
Kurt Jensen, deltager på Portal Journey til Bosnien, september 2021: "Fantastisk tur til Visoko. Kan helt klart anbefales. De to rejseledere, Rie og Julie, er fantastiske. Uden deres viden var turen for mig ikke blevet det samme. De formår at levere deres viden på en spændende måde, samtidig med at holde styr på de mange informationer, de giver videre. Giver 11 ud af 10 stjerner.
Lotte Olsen, deltager på Portal Journey til Bosnien, september 2021: "En rejse ud over det sædvanlige…. Rie og Julie skaber de perfekte rammer om en rejse, som er et rent overflødighedshorn i oplevelser, og hvor du selv er medskaber af eventyrene… Min varmeste anbefaling.
Jonas, deltager på Portal Journey til Bosnien, september 2021: "Stærk, intens og smuk oplevelse, som bare bliver ved med at give og give og give. Det er så gennemført arrangeret af to meget dedikerede tvillinger. De Bosniske Pyramider er starten på en magisk spirituel rejse for mig. Turen indeholder smukke omgivelser, ligesindede mennesker, dybe snakke, intense meditationer, eventyrlige oplevelser og et unikt nærvær af rummelige og kærlige arrangører med enorm passion for deres rolle. Jeg føler, jeg har fået et boost i retningen mod mit bedste og mest autentiske Jeg. Hvilket større formål kunne man ønske sig af en tur, og hvor der opbakning og støtte af hinanden… Jeg er dybt taknemmelig og glæder mig til endnu et gensyn i fremtiden. Er man bare en smule spirituelt interesseret, så er Portal Journeys til De Bosniske Pyramider en oplevelse, man aldrig vil glemme. Wauw!
Bernadette Eden Bruun, deltager på Portal Journey til Bosnien, september 2021: "Min tur til de Bosniske pyramider med Portal Journey er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i mange mange år. Hvis du er til energiarbejde, videnskabelige beviser og rundvisning i yderst kompetente og kærlige hænder har Portal Journey min varmeste anbefaling.
Tove, deltager på Portal Journey til Bosnien, september 2021: "Turen til De Bosniske Pyramider har åbnet mine øjne og mit sind. Det er den mest magiske rejse jeg har været på. Rie og Julie er fantastiske guider med stor viden og indsigt.
Ann-Lise, Odense, deltager på Portal Journey til Bosnien, september 2021: "Kære Rie og Julie, Endnu engang skal I have tusind tak for en helt fantastisk rejse til De Bosniske Pyramider. Jeg er fyldt med taknemmelighed og respekt over det enorme arbejde I lægger til grund for så vellykket en tur. Turen har haft en enorm effekt på mig og mit energi-niveau er virkelig højnet. Mit helbred er blevet meget bedre og andre kan se på mig, at jeg stråler meget mere end før. Af hjertet tak for jeres måde at være i verden på.
Lene, deltager på Portal Journey til Bosnien, juli 2019: "Jeg er dybt taknemmelig for, at I gjorde dette muligt.
I var fantastiske facilitatorer af det hele. Jeres begejstring, viden, indsigt og kendskab til det lokale, folk såvel som geografi var med til at gøre det til sådan en god oplevelse. At få direkte adgang til Richards viden, og det spontane møde med selveste Semir var på alle måder en fantastisk oplevelse.