Tilbage
Den ny tids lysarbejderuddannelse på den gyldne cirkel

Sjælen kalder os i denne tid.
Det er tid til at træde ind i din sjælsopgave og være det lys, du er.

Bliv trænet som lysarbejder
– En rejse i personlig og spirituel udvikling med kompetencer i lysarbejde/energiarbejde

Den Ny Tids Lysarbejderuddannelse på Den Gyldne Cirkel er skabt til at støtte lysarbejdere, der er kaldet til at træde ind i deres sjælsopgave. Det er en enestående uddannelse med indføring i esoterisk visdom og sjælsbevidsthed.

Undervisningen klæder dig godt på som lysarbejder i den ny tid. Du får en god teoretisk ballast, og vi laver øvelser, der hjælper dig til at stå godt i dig selv med begge ben på jorden, holde lyset og leve fra hjertet, samt giver dig konkrete kompetencer til energiarbejde.

Den ny tids Lysarbejderuddannelse er en opdateret version af det, der før hed Verdenstjeneruddannelsen.

Du vil lære at åbne dig for en samklang med universets udstrømmende kærlighed og sjælens tone i dig.

Du vil få hjælp og støtte til at åbne dig for hjertets og sjælens helende lys og turde følge dit sjælskald.

Du lærer at overgive dig til din sjæl og lade din personlighed tjene det større livs udfoldelse af kærlighed på jorden og i menneskeheden.

Der åbnes for et samarbejde med de indre riger, om at være en levende indstrømning for gyldent hjertelys og blive en søjle, der kan stå i din sjælskraft og arbejde for lyset og kærligheden på jorden i et samskabende gruppearbejde.

OBS: Der er Early bird tilbud på tilmeldingen til og med 30/11/2023

Temaer

Uddannelsen er bygget op om fire grundsymboler: skriftrullen, aura-lyset, hjerte-gralen og sværdet.

Skriftrullen – Teori & baggrund
  • Solstrømmen, Kristus og mysterieskolerne
  • Engle- og stjernemennesker
  • Hierarkiet – Jordens indre styre og de 7 stråler
  • Indvielsesvejen og menneskehedens bevidsthedsudvikling.
  • Integration af videnskab og spiritualitet
  • At genkende og forstå de kollektive mørke- og modkræfter
  • Grundlæggende skabelsesenergier
  • Den nye Verdensimpuls og den ny tid
Aura-lyset – At holde lyset
  • At passe på sin energi og skelne sin egen fra andres
  • At forbinde sig med naturens devaer
  • Chakraerne – balance/ubalance, blokeringer og forløsning
  • At danse jordens lys
  • Jordforbindelse
Hjerte-gralen – At leve fra hjertet
  • At modtage guidning og følge sin intuition
  • At åbne hjertet for solstrømmen ved hjælp af hjertemeditationerne
  • Bevidsthed og forvandling af indre skygger
  • Dine gaver til verden
  • Vores åndelige hjælpere – mestre, engle, devaer og guider
  • Samarbejde med Moder Jord og planetens indvielse i den ny tid
Sværdet – Handling & kompetencer
  • At følge sjælens kald i hverdagen
  • At være og udsende solstrømmens lys
  • Påkaldelse, bøn og guidning
  • De universelle love i praksis
  • Samarbejde med naturens devaer
  • At velsigne
  • Overgivelsens mysterium og praktisk magi
  • Stå ved dig selv og stå frem
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0