Tilbage

SURF

Spirituel Udviklingsgruppe: Retning & Flow

I denne spirituelle udviklingsgruppe får du sparring og guidning til din personlige udviklingsvej og dine aktuelle processer. Det støtter dig i at finde retning og flow i livet.

Vi mødes to timer hver anden uge til en gruppesession med undervisning, healingsmeditation, delinger og clairvoyant sparring.

Julie Mariel holder feltet for healingen, så du undervejs modtager energetisk støtte fra forløbets guider til at få indre oplevelser undervejs.

Du får healing, kanaliserede øvelser og meditationer og clairvoyant sparring på dine livsprocesser.

Det præcise indhold på forløbet former sig om deltagernes livsprocesser. Derfor er der kun fastsat et overordnet emne for modulet og for hvert møde.

Du følges med en gruppe, hvor I kan sparre med hinanden og dele jeres erfaringer. Det er aldrig tilfældigt, hvem der melder sig i sådanne grupper, så jeres processer vil også relatere sig til hinanden, så I kan få noget ud af hinandens oplevelser, spørgsmål og svar.

Sessionerne optages på lydfiler, så du kan genhøre dem, eller lytte til dem, hvis du er forhindret nogle af datoerne.

Guiderne om forløbet:

”Vi ønsker at tale til folk om vigtigheden af at lytte til sit inderste og udleve denne hjertets visdom i retfærdig handling og tale. Vi ønsker at frisætte mennesker for karma og forløse deres potentiale gennem ophøjning til større kontakt med deres sande selv. Simpelthen at gøre det rigtige, retfærdige og gode, det modige og brave. Det som synes umuligt for den blinde, men eneste mulighed for den sandfærdige. Vi ønsker at støtte ascensionen gennem healing og flowstøtte til deltagerne og kærlige ord med på vejen.”

– Forløbets åndelige guider, kanaliseret af Julie Mariel

 

Tema og datoer for modul 5 annonceres snarest muligt 

 

Sted: Egå Havvej 21, st., 8250 Egå

Tid: To timer hver anden onsdag kl. 16.30-18.30, fem gange.

Deltagerbegrænsning: Max. 6 personer – Der er på den måde tid til at alle bliver hørt og får personlig sparring.

Forudsætninger for deltagelse: Alle kan være med, blot de føler sig tiltrukket af gruppen. Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden, så du behøver ikke at have deltaget på et tidligere modul.

Pris: 1900,- for alle fem gange inkl. lydfil, vand, te og let snack.

 

Tidligere moduler:

Modul 1 – Retning & Flow 

  1. Mål og drømme
  2. Fundament og rødder
  3. Hjertets vished
  4. Styrken fra smerten
  5. Samarbejde

Modul 2 – Sansning og intuition

  1. Vibration – hvordan balancerer og højner du din personlige vibration?
  2. Klarføling – brug dine sansninger bevidst
  3. Skelneevne – hvor kommer impulserne fra?
  4. Inspiration – at tage bevidst imod indstrømningerne
  5. Fødslen af en ny tid og bevidsthed – visioner og ændrede værenstilstande

Modul 3 – Omfavn livets bølgegang

  1. Fred med din vej ind i livet
  2. Tillid til fundamentet du står på
  3. Hjertevejens udfoldelse
  4. Livsmod til at indtage din plads
  5. Dine visioner og dit bidrag til verden

Modul 4 – Lysarbejder

  1. Særlig sensitivitet som styrke
  2. Nulstilling og regenerering
  3. Fokuseret manifestation
  4. Portalpunkter og tankeformer
  5. Sæt lys på dit arbejde

Video

Træthed, retningsskift og manifestation af bademåtter

Video

Healingsmeditation til støtte for kærlige relationer trods uenigheder