Tilbage

Healingsceremoni 13.02.26 med ceremonicacao, breathwork og trommerejse

Tolne Naturretreat

Healingsceremoni 13.02.26 med ceremonicacao, breathwork og trommerejse

350,00 kr.
16
Tolne Naturretreat
18 +
0/15
Danish
fredag
13. februar 2026
17:00

fredag
13. februar 2026

350,00 kr.

Oversigt

På vinterens koldeste tid samles vi i varmen for at opbløde alt det frosne.

Med støtte fra ceremonicacao, blidt breathwork og shamantromme går vi i dybden og får renset og healet det, der trænger.

Røgelse, rasle, musik og sang er også vigtige virkemidler, men vigtigst af alt er energi og bevidsthed.

Ceremonien faciliteres i et trygt holdt energifelt, hvor der kun lukkes den energi ind, der er til støtte og gavn for deltagerne.

Healingen, der kaldes ind, er til støtte for deltagerne selv, og overskudsenergien sendes ud til healing til fællesfelterne.

Kom med dit eget tema for din egen rejse, og så rejser vi sammen afsted med hver sit delfokus på en indre fordybet færd, for at slippe, heale og hente fornyet kraft og styrke.

Raslen samler kredsen. Røgelsen renser.

Sangene og bønnerne inspirerer, støtter vores fokus og kalder hjælp og støtte ind.

Cacaoen hjælper til at åbne hjertet og visualiseringen og gør energien blød, sanselig, opløftet og åben.

Åndedrættet frigiver det fastlåste og healer og udvider bevidstheden med udgangspunkt i grounding i kroppen.

Shamantrommen er hesten, vi rider på ind i den åndelige verden for at hente svar, kraft og styrke til at klare livets prøvelser.

Tid: Fredag d. 13. februar kl. 17-20. Dørene åbner kl. 16.30.

Maks antal deltagere: 16 deltagere

Pris: 350 kr

Praktisk info:

  • Medbring:
    • Madras/måtte til at ligge på (har du ikke mulighed for at medbringe en madras/måtte, så giv Julie besked om at du ønsker at låne en madras (kontakt@juliemariel.dk). Vi har 8 madrasser, der kan udlånes til dem, der ikke har plads i bilen eller ikke har en transportabel madras/måtte)
    • Pude
    • Notesbog og pen
    • dine egne krystaller eller kraftsymboler.
  • For at få bedst mulig effekt af ceremonicacaoen anbefales det at spise begrænset/let i et par timer op til ceremonien, så du ikke er sulten, men heller ikke propmæt. Cacaoen indeholder en del kalorier, så den mætter et stykke tid, men hvis den drikkes på fuld mave, bliver effekten begrænset. Din dagsdiæt kan derfor med fordel se således ud: Solid morgenmad, vegetarisk frokost (giver en mere neutral energi), let eftermiddagssnack, ceremonicacao, sen aftensmad, når du er hjemme efter ceremonien.
  • Overvej på forhånd, hvad du ønsker at have af intention/emne/formål/spørgsmål til ceremonien.

Sådan booker du her i webshoppen:

  • Klik “bekræft datoer”
  • Vælg antal billetter og klik “book nu”
  • Klik “kasse”
  • Udfyld dine detaljer, vælg betalingsform, udfyld betalingsoplysninger, klik “godkend ordre”

Driller det, kan du som alternativ betale via mobilepay på nr. 15901 og skrive “Tolne” i emnefeltet. Send derudover en mail til kontakt@juliemariel.dk med deltagernavn(ene) og telefonnummer.

Jeg glæder mig til at samles med jer!

Kærligst,

Julie Mariel

Få forespørgsel

Inklusiv
  • Breathwork
  • Ceremoniel kakao
  • Gruppehealing
  • Trommerejse
Har du spørgsmål?
Mød vores guide
Julie Mariel

Julie Mariel er udlært moderne shaman, hypnoterapeut og antropolog med speciale i shamanistiske ceremonier fra Amazonas.

Hun arbejder med healing, klarsyn, energiarbejde, hypnose, regressionshypnose (SoulKey), breathwork, saunagus og spirituelle rejser.

Hun underviser i SoulKey (regression til tidligere liv og livet mellem livene), holistisk saunagus og energiarbejde.

Hun har arbejdet som selvstændig terapeut mm. på fuld tid siden 2016.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0