Shop

Meditationsrækken Moderne Fredsridder – Alle 5 meditationer
januar 31, 2019
Visdom fra Amazonas – Videokursus
marts 29, 2019
Show all

Soul Key Uddannelse 2020

(1 kundeanmeldelse)

12,495.00 DKK

Bliv uddannet Soul Key terapeut med ISAHt certificering

Soul Key terapi er en spirituel, dyb form for hypnotisk terapi, der både kan indeholde regression til tidligere liv (sjælerejser), besøg i livet mellem livene, healing, afklaring, kontakt med åndelig vejledere og guider, afdøde, skytsånder og skytsengle og meget mere.

Soul Key er livsændrende sessioner, der kan give afklaring og forløsning på nogle af de store udfordringer og spørgsmål, vi går med i livet. Hvis du gerne vil facilitere denne transformation for dine klienter, så er Soul Key uddannelsen måske noget for dig.

Uddannelsen til Soul Key-terapeut er en transformerende og healende proces, hvor du selv får dybere indsigt i dig selv og livet, fordi uddannelsen er kombineret teori og praksis, så du får hands-on erfaring og oplever på egen krop, hvad Soul Key kan. Og først og fremmest bliver du uddannet til at føre dine klienter igennem en smuk, rørende, vigtig oplevelse, hvor du vejleder dem i at finde de svar, de mangler.

Uddannelsesform

Uddannelsen er kombineret teori, casehistorier og praktiske øvelser. Under de praktiske øvelser træner I som elever teknikkerne på hinanden, hvilket også giver mulighed for dybe indsigter, forløsning og store oplevelser for dig som elev under uddannelsen. Der undervises i små hold på op til 9 elever, så der er god tid og plads til alle. Undervisningsformen bygger på accelerated learning-teori, som betyder, at du lærer rigtig meget på kort tid, fordi teori, eksempler, øvelser og spørgsmål/svar-sessioner bliver sat sammen på en effektiv måde, så du som elev bliver holdt opmærksom og nysgerrig og får prøvet din nye læring af undervejs. I stedet for eksamen bliver du superviseret under hele uddannelsen, så du får dit diplom på baggrund af den forståelse og kunnen, du har demonstreret i løbet af øvelserne hele uddannelsen igennem. Hvis der er noget forståelsesmæssigt eller praktisk, der mangler i indlæringen, samler vi op på det undervejs, og som færdiguddannet terapeut er du også velkommen til løbende at stille spørgsmål til Julie og dine kolleger på et internt forum, hvis du støder på udfordringer med dine klienter.

Adgangskrav

Uddannelsen kræver ingen forkundskaber, men erfaring som behandler er naturligvis en fordel, og hvis du kender til hypnose eller traumeforløsende terapi af anden art, vil Soul Key uddannelsen være en naturlig udvidelse af dine kompetencer. Det vigtigste for at blive en god Soul Key terapeut er, at du er empatisk, åben, tålmodig og venlig.

Pris

Uddannelsen koster 12.495,-

Det vil sige, at du kan tjene uddannelsens pris hjem på kun ca. syv betalende klienter.

Det er muligt at betale i rater. Ved ratebetaling skal sidste rate betales senest inden uddannelsens afslutning. Kontakt Julie Mariel for at lave en aftale om ratebetaling.

Hjemmearbejde

Der vil være hjemmearbejde før og mellem undervisningsdagene, inden du bliver certificeret. Derfor anbefaler jeg, at du tilmelder dig uddannelsen senest 14 dage før uddannelsens start, så du har tid til at forberede dig til uddannelsen ved at gennemgå det indledende onlinekursus, du får adgang til efter tilmelding.

Tid og sted

Uddannelsen tager fem dage fordelt over to weekender med hjemmearbejde inden og imellem weekenderne.

Næste uddannelse foregår:

  • Lørdag d. 12. og søndag d. 13. september kl. 9-17 begge dage
  • Fredag d. 23. oktober kl. 16.30-19
  • Lørdag d. 24. oktober og søndag d. 25. oktober kl. 9-17 begge dage

OBS: Der er kun én plads tilbage på uddannelsen for i år.

Passer datoerne for i år dig ikke? Skriv dig på interesselisten her, hvis du vil have direkte besked, når datoerne for næste hold er klar.

Adressen er Egå Havvej 21, 8250 Egå

Som overnatning kan jeg foreslå at benytte Airbnb eller Danhostel Aarhus i Risskov skov.

Uddannelsen afholdes normalvis én gang årligt, i forårshalvåret. Pga. corona er uddannelsen i foråret 2020 udsat til de ovenstående datoer i september og oktober.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Julie Mariel på tlf. 28 74 89 21 eller email til kontakt@juliemariel.dk, hvis du har spørgsmål angående uddannelsen.
Se mere om uddannelsen HER

1 på lager

Anmeldelser (1)

1 anmeldelse af Soul Key Uddannelse 2020

  1. Kirsten

    Kære Julie
    Tusind tak for en fantastisk uddannelse – jeg glæder mig så meget til at komme igang med at have klienter.
    Kunne mærke på både krop og sjæl at der var sket rigtig meget i weekenden.
    Jeg tror at kroppen renser helt vildt ud og jeg har fået forløst nogle overbevisninger.
    Også mødt de skønneste mennesker.
    Tak for denne mulighed.
    Knus og kram fra Kirsten

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...