Gratis indhold

Healingsmeditation mod stress - til afpænding og regenerering

Smagsprøve på healingsmeditation med temaet Frihed & Glæde

Guidet healingsmeditation: Hjertets og sjælens udfoldelse i dig

Denne meditation tager dig på en indre rejse, der viser dig vej til at udfolde dit hjerte og din sjælsenergi endnu mere i dig her og nu. Du modtager healing hele vejen gennem meditationen, som understøtter meditationens formål ved at heale dit hjerte og integrere din sjælsbevidsthed endnu mere i dig.

Du kan bruge meditationen til at åbne dit hjerte og øge din sjælskontakt, eller bare for at blive balanceret og finde ro. Du kan også tage den som en smagsprøve på en healingsmeditation med Julie Mariel, hvis du er nysgerrig på at deltage i en meditationsgruppe eller købe lydfilerne fra meditationerne til download.

Meditationen er afholdt på Yoga Days i Aarhus, april 2018. Da det er en liveoptagelse, er der nogle små lyde i baggrunden, men filen er redigeret for at gøre lyden så optimal som muligt.

OBS! Da der er healing på lydfilen, er det vigtigt, at du ikke kører bil eller laver andet, der kræver din fulde opmærksomhed samtidig, da healingen kan gøre dig døsig, mens den står på. Sørg for at drikke godt med vand bagefter, da healingen desuden virker udrensende.

Hvis du vil have flere meditationer, kan du deltage i livemeditationsgruppen eller downloade lydfilerne fra min webshop.

God fornøjelse!

 

Blog: Helmig-sang fuld af spirituel indsigt

 

Thomas Helmig har udtalt til Aarhus Stiftstidende, at hans sang ”Saml det op” fra maj 2017 handler om at se hverdagens realiteter i øjnene, efter man har været på toppen. At man her må droppe stædigheden og samle det op, man har tabt på vejen, mens man var optaget af andre ting. Sådan kan den naturligvis sagtens forstås, på et almindeligt menneskeligt plan. Men hvis man tager de spirituelle briller på, så får jeg øje på nogle helt andre dybder, som vækker genklang, i de oplevelser mine klienter og jeg har under sessioner med Soul Key Hypnose, der handler om livet mellem livene og sjælens udviklingsvej…

Hør sangen, læs lyrikken og få min fortolkning her

Guidet healingsmeditation med Maria Magdalene

 

Her er en kort, guidet meditation til fri afbenyttelse. Jeg kanaliserer Maria Magdalene, der guider dig i at slippe modstand, lade dig guide af dit højere selv og fylde dig op med fred. Der er healing på lydfilen, så lyt  ikke til den imens du kører bil eller laver andet, der kræver din fulde opmærksomhed. Man kan godt blive lidt døsig af healingen, imens den står på. Husk at drikke godt med vand bagefter.

Meditationen varer 32 minutter og er optaget i min have, så der er lidt vind i baggrunden.

Webinar med Astrid Givard og Julie Mariel

At miste et spædbarn er en voldsom oplevelse, der kan vække dyb sorg, smerte, chok, skyldfølelse, frustration og mange andre overvældende følelser. Det kan føles helt meningsløst og kan give anledning til selvbebrejdelse og mistet tillid til livet.

I dette gratis webinar deler Astrid Givard og Julie Mariel deres erfaringer med at miste og med at slippe skyldfølelsen, finde mening og tillid til livet igen.

Astrid Givard er doula og arbejder med fødselsforberedelse, -hjælp og -bearbejdning. Hun mistede selv sin lille søn Sigfred, der døde lige inden sin fødsel. Hun hjælper nu andre kvinder, der har mistet.

Julie Mariel er Soul Key terapeut, healer og antropolog. I Soul Key sessionerne, guider hun sine klienter i hypnose op på sjælsplanet, hvor de kan få indsigt i deres sjæls udviklingsplan og meningen med de udfordringer, de går igennem. Her kan der også skabes kontakt til afdøde, engle og guider, der kan hjælpe med at se livets hårde begivenheder i et nyt lys.

Astrid oplevede efter at have mistet sin søn, at det hjalp på sorgbearbejdningen at få indblik i sjælskontrakten, hun havde med sin ham, så tabet kom til at virke mere meningsfuldt. Derfor vil Astrid dele sin historie i webinaret og stille nogle af de spørgsmål til Julie Mariel, som man kan sidde med, når man har mistet et spædbarn.

Til sidst besvarer vi nogle enkelte spørgsmål fra deltagerne.

Links:

Julies facebookside: www.facebook.com/juliemariel.dk

Astrids hjemmesider: www.mistetspaedbarn.dk og www.enandenstart.dk

Reference: Bogen Julie nævner i webinaret: “Life Before Life – a scientific investigation of Children’s Memories of Previous Lives” af Jim B. Tucker.

Julies antropologispeciale om Daime (Ayahuasca)

The Reality of Illusion and the Illusion of Reality

Klik på billedet for at læse mit speciale om bevidsthedsudvidende ceremonier. Specialet er baseret på godt tre måneders feltarbejde i Holland, hvor jeg selv deltog i over ti ceremonier. Ceremonierne gav mig indblik i, hvordan verden er styret af bevidsthed og at kærlighed er den største kraft, som findes. I mit speciale, der er skrevet på engelsk, kan du læse mere om, hvad jeg fandt ud af.

Fugl under Vand - shamanisme i Danmark

Tag med på en filmisk rejse ind i den shamanistiske verden!

I denne etnografiske film er omgivelserne for shamanistiske ritualer ikke regnskov, totempæle og røgfyldte tipier, men derimod Brabrandsøen og et lille kolonihavehus.
I efteråret 2013 fulgte Emma og jeg Ki og Tzewang, der udfører shamanistiske ritualer. Det kom der en magisk, etnografisk film ud af, hvor vi kommer helt tæt på et jævndøgnsritual, med på trommerejse, og kommunikerer med et træ.

Se mere om Ki og Tzewang på www.shamanic-room.dk