Tilbage

SoulKey Uddannelse – Maj 2024

Naturhotellet Petersborg
0

SoulKey Uddannelse – Maj 2024

Varighed :  6 Dage
Pris :   12.495,00 kr.
Max deltagere :   10
Sted:  Naturhotellet Petersborg
Events Dato : 3 maj , 2024 - 19 maj , 2024

Event-billet

Enhed Enhedspris Antal enheder
Normalpris
12.495,00 kr.
Early bird pris t.o.m. 5. marts 2024
9.995,00 kr.

Antal : 

Total :  

En uddannelse i regressionsterapi og meget mere…!
SoulKey terapi er en spirituel, dyb form for hypnotisk terapi. Med SoulKey oplever klienterne livsændrende sessioner, der hjælper dem til afklaring af store spørgsmål og forløsning af tunge byrder.

Hvis du gerne vil facilitere denne transformation for dine klienter, så er SoulKey uddannelsen skabt til dig.

SoulKey Terapi rummer:

💜 Regression til tidligere liv (sjælerejser)

💜 Livet mellem livene (mellemlivsstadiet)

💜 Healing

💜 Kontakt med åndelige vejledere, guider, afdøde, skytsånder og skytsengle m.fl.

Uddannelsen til SoulKey-terapeut er en transformerende og healende proces, hvor du selv får dybere indsigt i dig selv og livet, fordi uddannelsen er kombineret teori og praksis, så du får hands-on erfaring og oplever på egen krop, hvad SoulKey kan. Og først og fremmest bliver du uddannet til at føre dine klienter igennem en smuk, rørende, vigtig oplevelse, hvor du vejleder dem i at finde de svar, de mangler.

Certificering

Når du har gennemført uddannelsen tilfredsstillende bliver du ISAHt certificeret SoulKey Terapeut.

Uddannelsesform
Uddannelsen er kombineret teori, casehistorier og praktiske øvelser. Under de praktiske øvelser træner I som elever teknikkerne på hinanden, hvilket også giver mulighed for dybe indsigter, forløsning og store oplevelser for dig som elev under uddannelsen. Der undervises i små hold, så der er god tid og plads til alle.

Undervisningsformen bygger på accelerated learning-teori, som betyder, at du lærer rigtig meget på kort tid, fordi teori, eksempler, øvelser, supervision og spørgsmål/svar-sessioner bliver sat sammen på en effektiv måde, så du som elev bliver holdt opmærksom og nysgerrig og får prøvet din nye læring af undervejs.

I stedet for eksamen bliver du superviseret under hele uddannelsen, så du får dit diplom på baggrund af den forståelse og kunnen, du har demonstreret i løbet af øvelserne hele uddannelsen igennem. Hvis der er noget forståelsesmæssigt eller praktisk, der mangler i indlæringen, samler vi op på det undervejs.

Som færdiguddannet terapeut er du også velkommen til løbende at stille spørgsmål til Julie og dine kolleger på et internt forum, hvis du støder på udfordringer med dine klienter. Der bliver løbende holdt opfølgende webinarer for uddannede terapeuter.

Adgangskrav
Uddannelsen kræver ingen uddannelsesmæssige forkundskaber, men erfaring som behandler er naturligvis en fordel, og hvis du kender til hypnose, hypnoterapi eller traumeforløsende terapi af anden art, vil SoulKey uddannelsen være en naturlig udvidelse af dine kompetencer.

Det vigtigste for at blive en god SoulKey terapeut er, at du er empatisk, åben, tålmodig og venlig. Derudover skal du være mentalt og psykisk sund og stabil med en god jordforbindelse.

Jeg anbefaler, at du selv prøver en SoulKey session som klient enten hos mig eller en anden SoulKey Terapeut inden uddannelsens start, så du får prøvet effekten af værktøjerne, inden du lærer teorien bag at kende.

Ved tilmelding vil du blive bedt om at udfylde et tilmeldingsskema, hvor du beskriver din motivation for at blive uddannet. Julie Mariel forbeholder sig retten til at godkende eller afvise elever ud fra en vurdering om, om de lever op til adgangskravene.

Download tilmeldingsskemaet her:

 

Hjemmearbejde
Der vil være hjemmearbejde før og mellem undervisningsdagene, inden du bliver certificeret. Derfor anbefaler jeg, at du tilmelder dig uddannelsen senest 14 dage før uddannelsens start, så du har tid til at forberede dig til uddannelsen ved at gennemgå det indledende onlinekursus, du får adgang til efter tilmelding.

Hjemmearbejdet består af:

  • Gennemførelse af et forberedende videokursus af ca. 1 dags varighed.
  • Læsning af manual på ca. 50 sider.
  • Øvelser med sessioner på mindst tre prøvekaniner mellem første og andet modul.
  • 10 Øvesessioner til intropris efter endt uddannelse.

 

Tid

Uddannelsen tager seks dage fordelt over to weekender med hjemmearbejde inden og imellem og efter weekenderne.

 

Modul 1:

Fredag d. 3. maj 2024 kl. 11-17

Lørdag d. 4. maj kl. 9-17

Søndag d. 5. maj kl. 9-16

 

Modul 2:

Fredag d. 17. maj kl. 11-17

Lørdag d. 18. maj kl. 9-17

Søndag d. 19. maj kl. 9-16

 

Sted

Uddannelsen foregår på Naturhotellet Petersborg, Petersborgvej 40, 8570 Trustrup, Djursland.

Det er muligt at overnatte i glampingtelt på Naturhotellet. Medbring selv sengetøj (der er dyne, pude og madras). Pris: 1 nat 400 kr, 2 nætter 700 kr. Der betales direkte til Naturhotellet for overnatningen.

 

Pris
Uddannelsen koster 12.495,-

Early Bird tilbud til og med 5/3 2024: 9.995,-

Uddannelsesprisen kan tjenes hjem på 5-7 fuldt betalende klienter. Det er derfor en fornuftig investering, hvis du brænder for at arbejde med spiritualitet og personlig udvikling.

Det er muligt at betale i rater. Ved ratebetaling skal første rate betales ved tilmelding og sidste rate som hovedregel betales senest ved start på anden uddannelsesweekend. Kontakt Julie Mariel for at lave en aftale om ratebetaling. Tilmeldingen er bindende fra første rate.

 

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at købe adgang til uddannelsen her i webshoppen. Derefter modtager du et tilmeldingsskema på email, som du bedes udfylde og sende retur. Ca. en måned før uddannelsens start får du en mail med adgang til det forberedende onlinekursus og manualen til forberedende læsning.

Hvis du ikke ønsker at købe her i webshoppen, kan du betale via Mobilepay til nr. 15901 (må gerne deles op i portioner) eller bankoverførsel til reg.nr. 9129 og konto nr. 0003970817. Ønsker du at betale i rater eller kontant? Kontakt Julie på kontakt@juliemariel.dk

Detaljer

Fredag den 3. maj kl. 11.00-17.00

Introduktion til SoulKey som Terapi og undervisning i tranceinduktion

Lørdag den 4. maj kl. 9.00-17.00

Undervisning og øvelse i værktøjerne i Sjælens Rum og sprogbrug under hypnose

Søndag den 5. maj kl. 9.00-16.00

Undervisning og øvelser i regression til tidligere liv

Fredag den 17. maj 11.00-17.00

Opfølgning på prøvekaniner og undervisning i Livet mellem Livene

Lørdag den 18. maj 9.00-17.00

Øvelser i Livet mellem livene og undervisning i hele sessioner

Søndag den 19. maj 9.00-16.00

Øvelse i hele sessioner og certificering

Inklusiv

  • Adgang til sparring med andre uddannede terapeuter
  • Demo-sessioner på lydfiler
  • Mulighed for at deltage på årlige øveweekender
  • Onlinekursus
  • Optagelser af undervisningen
  • Snacks, kaffe og te