Portal Journey – De bosniske Pyramider, juni 2023
Varighed : 8 Dage
Pris : 4.900,00 kr.
Max deltagere : 19
Sted: Kastrup Lufthavn
Date Expired !
Vi glæder os til at kunne byde jer velkomne på rejsen til de Bosniske Pyramider i juni 2023!
Vi glæder os selv umådeligt meget til at komme af sted igen, selvom vi har været der mange gange efterhånden. Vi elsker at komme ned og mærke energien på pyramiderne, i tunnellerne og i dalen. Vi elsker, når vi fordyber os meditativt og mærker, hvad energien gør ved os. Og vi elsker vejret, menneskene, maden, vandet, naturen og alt det andet, der følger med på rejserne til pyramidedalen.
Den glæde vil vi gerne dele med jer, så I også kan blive healet og fyldt op med god energi fra pyramiderne og samtidig få en masse fantastiske oplevelser sammen med en skøn gruppe af åbne og kærlige mennesker.
Vores Portal Journeys til de Bosniske Pyramider er en blanding af arkæologi og spiritualitet. Du oplever de arkæologiske udgravninger og erfarer, at det tydeligvis er menneskeskabte konstruktioner. Du får en grundig forståelse af tunnellernes healende egenskaber og mærker det på egen krop. Som noget nyt kommer du også med til de fascinerende, kæmpe og ældgamle stenkugler i Zavidovici. Vi arbejder med healing, meditation, energiarbejde og kanalisering, så alle stederne vi kommer, er der god tid til at mærke energien, samt tid til at dele hvad vi hver især oplever.
På rejsen til de Bosniske Pyramider juni 2023 får vi selskab af Marianne Lane, der er med til at facilitere meditationerne og energiarbejdet. Marianne kender pyramidedalen og har tidligere holdt rejser derned bl.a. i samarbejde med den lokale sufimester.
Turen i juni er for jer, der gerne vil have muligheden for at kunne køre, så I kun behøver at gå det sidste stykke, hvor bilerne ikke kan køre. Det kræver stadig, at du skal kunne klare nogle trapper (ca. 300 trin) og en stejl grussti (ca. 15 minutters gang), hvis du vil have det fulde udbytte af rejsen. Der vil være mulighed for at vandre nogle af strækningerne i stedet for at køre, når programmet tillader det.
Programmet er tilrettelagt, så vi sover på klostret alle nætter.
På rejsen kan du følges med Julie, Marianne og gruppen på udturen fra Kastrup til Sarajevo. Marianne og Julie bliver i Bosnien efter rejsen. Julie følger jer til lufthavnen i Sarajevo, så I har hendes hjælp, helt til I er klar til at gå gennem security. Herfra følges gruppen ad, så I kan hjælpe hinanden.
Turen foregår på dansk, så vores guidning er på dansk, og vi oversætter rundvisninger og guidning fra de lokale guider fra engelsk til dansk.
Programmet for denne rejse indeholder disse elementer:
⭐Lørdag d. 24. juni: Vi mødes i Kastrup Lufthavn og rejser sammen til Sarajevo, hvor vi bliver hentet og kørt til Visoko og tjekker ind på fransiskanerklostret. Vi holder en fælles velkomst på klostret og går herefter ned og ser lidt af bymidten. Om aftenen er der fælles middag på en skøn restaurant, der ligger ned til floden.
⭐Søndag d. 25. juni: Rundvisning ved udgravningerne på Solpyramidens nordside, hvor man kan se den stærke beton og mærke energien. Vi spiser frokost på Solpyramidens plateau – en frokost bestående af lokal, hjemmelavet, lækker Bosnisk mad. Vi mediterer og laver energiarbejde på toppen af Solpyramiden. Herefter kører vi ned til byen.
⭐Mandag d. 26. juni: Vi besøger de fantastiske Ravne Tunneller, hvor vi får en guidet tur ind i tunnellerne. Vi møder Dr. Semir Osmanagic, der opdagede pyramiderne og står i spidsen for udgravningsprojektet. Vi spiser frokost lavet af en lokal kvindeforening. Sidst på eftermiddagen går vi ind for at meditere i tunnellernes særlige healende atmosfære.
⭐Tirsdag d. 27. juni: Rundvisning ved Månepyramidens spændende udgravninger, hvor man kan se de sirligt anlagte sandstensfliser. Herefter kører vi til Månepyramidens plateau, hvor vi ser udgravningerne der og mediterer på pyramidens top. vi nyder en stor frokost lavet over åben ild. Der bliver fordybelsestid til at nyde den fredfyldte atmosfære, inden vi kører ned til byen igen.
⭐Onsdag d. 28. juni: Rundvisning og meditation på Vratnica-højen, der ligger i en smuk dal og kunne ligne en stor gravhøj, der utroligt nok ligger oven på et ældgammelt betonkammer. Vi har eftermiddagen fri, så du kan fordøje de mange indtryk og eventuelt selv tage endnu en tur i tunnellerne.
⭐Torsdag d. 29. juni: Vi besøger stenkuglerne i Zavidovici og mediterer ved dem. Disse fascinerende stenkugler er kunstigt skabt, men det er et mysterium hvordan og hvornår. Vi spiser en lokalt lavet frokost lige ved skoven og kløften, hvor kuglerne ligger. På vejen hjem besøger vi middelalderborgen Vranduk, hvor vi får en levende fortælling om Bosniens historie med deres konger og spændende sammensmeltning af kultur og religion fra både Øst og Vest.
⭐Fredag d. 30. juni: Vi besøger et meget spændende sted syd for selve pyramidedalen: Ginje-højen, der er en æggeformet høj, som har en fascinerende historie. Herfra kan vi observere pyramidedalens utrolige geometri. På Ginje-højen laver vi det afsluttende energiarbejde for turen. Vi har eftermiddagen programfri, så du kan nå det sidste, du gerne vil, inden rejsen går hjemad i morgen. Vi slutter af med en fælles middag.
⭐Lørdag d. 1. juli: Transferbusserne henter os og kører os til Sarajevo lufthavn. Herfra flyver gruppen hjem til Kastrup.
OBS: Der tages forbehold for ændringer og fejl i programmet.
PRAKTISK INFORMATION
HVILKEN TYPE REJSE ER REJSEN I JUNI 2023?
Turen i juni 2023 er en ”køretur”. Det indebærer, at der er mulighed for at køre rundt så meget terrænet tillader. Man skal selv gå det sidste stykke op til udgravningerne og pyramidetoppene samt ind i tunnellerne. Der er mulighed for at vandre mange af strækningerne, hvis man vil. Når man vandrer, skal man lidt tidligere af sted. Strækningerne er 3-9 km for dem, der vandrer, mens de der kører kun skal gå ca. 500 m frem og 500 tilbage, fra hvor vi bliver sat af bussen. Det er samme pris om man vandrer eller kører, for vi har busserne til rådighed med plads til alle hele ugen. Du booker selv flybilletten ud fra vores anvisninger.
HVAD ER PORTAL JOURNEYS?
Portal Journeys er rejser og ture til kraftsteder i naturen og historiske, hellige steder. Vi benytter energien fra disse særlige steder som inspiration og katalysator for indre vækst. På samme tid udfører vi energiarbejde ved at forbinde os til Moder Jord og lade hende mærke vores tilstedeværelse og taknemmelighed. Alle rejser og ture er unikke, fordi de tager udgangspunkt i den enkelte destination og harmonerer med gruppen, der deltager.
Portal Journeys består normalvis af Julie Mariel og Rie Jespersen, men da Rie er på barsel i 2023, får Julie i stedet selskab af Marianne Lane på denne rejse.
Julie og Marianne faciliterer meditationen og energiarbejdet under guidning af deres åndelige guider. Turen indeholder meditation, kanalisering, energiarbejde og healing. Navnet ’Portal Journeys’ refererer til shamanistisk arbejde med energetiske portaler, som vi arbejder med på turene.
HVEM ER JULIE MARIEL?
Julie er antropolog, hypnoterapeut, healer og moderne shaman. Hun arbejder med kanalisering og klarsyn i samarbejde med opstegne mestre og åndelige guider. Ud over Portal Journeys holder Julie private sessioner, foredrag og kurser, både fysisk og online. Se mere på www.juliemariel.dk
HVEM ER MARIANNE LANE?
Marianne Lane er oprindelig uddannet ingeniør og har tidligere arbejdet som specialist og projektleder. Desuden har hun arbejdet med forskning og udvikling indenfor ingeniørvidenskab.
Nu arbejder hun som moderne shaman. Marianne arbejder intuitivt og kanaliseret. Hun står for flere forskellige spirituelle uddannelser. Se mere på www.mariannelane.dk
HVORFOR SKAL JEG DELTAGE I REJSEN TIL BOSNIEN?
At være med på rejsen til Bosnien bliver en eventyrlig ferie, som du aldrig vil glemme. Du kommer til at opleve den magiske pyramidedal med entusiastiske guider, som kender stedet godt, og vil vise dig detaljer og fortælle dig historier, som du ellers ikke ville se eller høre, hvis du tog af sted på egen hånd. Så alt i alt får du et ægte eventyr på en tryg og komfortabel måde. Meditationerne bringer dig healing og tid til at absorbere den skønne vibration fra det gamle mysterium, som pyramidedalen udgør. På Portaljourneys.dk kan du læse udtalelser fra deltagere fra de tidligere rejser og høre, hvad de syntes om at være med.
HVAD KOSTER DET?
Pris per person: 4.900 kr.
HVAD ER INKLUDERET I PRISEN?
💚 Healing, meditation og guidning der rykker din personlige og spirituelle udviklingsproces fremad
💚 Fire lækre frokoster med hjemmelavet lokal mad
💚 Alle entréomkostninger
💚 Lokale guider der viser rundt og fortæller engageret om arkæologi, historie og energifænomener
💚 Julie hjælper med praktiske spørgsmål før og under rejsen. Julie og Marianne giver sparring på personlige processer vedrørende energiarbejdet og de tilhørende udviklingsprocesser under rejsen.
DU BETALER SEPARAT FOR:
- Transport til og fra Sarajevo (vi anbefaler at du flyver med LOT Polish Airlines fra Kastrup via Warzawa til Sarajevo. Efter tilmelding får du et grundigt informationsark fra os med gode råd til booking af rejsen.
- Overnatning på klostret (Jeg booker dit værelse, og du betaler selv direkte til klostret i mark eller euro dernede. Prisen er ca. 119 euro pr person i dobbeltværelse for hele ugen. Tillæg for enkeltværelse ca. 56 euro per person for hele ugen. Der er begrænset antal enkeltværelser. Vi kan hjælpe med at koordinere, hvis du rejser alene og gerne vil dele værelse med en anden deltager. Værelsesønsker angives via tilmeldingsskemaet)
- Rejseforsikring (sandsynligvis har du i forvejen en rejseforsikring, der dækker – vær opmærksom på, at Bosnien ikke er med i EU)
- Morgenmad på klostret til 30 Euros per person for hele ugen (betales kontant på klostret)
- 3 gange frokost og 7 gange aftensmad (maden er rørende billig i Bosnien).
- Transport rundt til seværdighederne samt lufthavnstransfer til ca. 118 Euro pr. deltager for hele ugen (Jeg arrangerer det – du betaler direkte til chaufføren i Bosniske Mark eller Euro).
TILMELDING
Du tilmelder dig ved at gennemføre købet af denne event her i webshoppen.
Alternativt kan du betale via Mobilepay nr. 15901. Send samtidig en sms til nr. 28 74 89 21, hvor du skriver dit navn, din email og hvilken rejse, du har tilmeldt dig. Det er okay at fordele betalingen på to dage, hvis du har betalingsloft på din Mobilepaykonto.
Derefter udfylder du dette tilmeldingsskema.
Til sidst booker du din transport til Bosnien. Du kan følge den nedenstående vejledning, hvis du vil følges med de andre deltagere på flyvningen København-Sarajevo:
Sådan booker du fly på de anbefalede afgange mellem København og Sarajevo
De anbefalede flyafgange er:
Udrejse: med LOT København-Warszawa-Sarajevo d. 24/6 kl. 07.00-12.30 flynumre LO460 og LO577.
Hjemrejse: med LOT Sarajevo-Warszawa-København d. 1/7 kl. 13.30-18.55 flynumre LO578 og LO463.
OBS: Marianne Lane holder et kursus i samarbejde med Sufimesteren fra Visoko d. 2/7-7/7. Dette kursus kan du deltage på i forbindelse med denne rejse, nu hvor du er i Bosnien. Du kan læse mere om kurset HER.
Hvis du har brug for at betale i rater, kontakt da Julie på kontakt@juliemariel.dk og aftal dette. Du får så tilsendt fakturaer på de aftalte betalingsrater og disse betales på bankoverførsel eller mobilepay.
FORRETNINGSBETINGELSER FOR TUREN:
Se vores forretningsbetingelser på https://juliemariel.dk/vilkar-for-portal-journeys/