Portal Journey til de Bosniske Pyramider i maj 2025
Portal Journey til de Bosniske Pyramider i maj 2025
Date Expired !
Overview
De Bosniske Pyramider
De Bosniske Pyramider er et af mine absolutte yndlingssteder her på jorden. Så meget at den tur, der annonceres her, bliver mit 18. besøg i pyramidedalen.
Jeg glæder mig til at byde jer velkommen – nye deltagere som gengangere – og lade jer opleve pyramidedalens magi på egen krop!
Pyramiderne i Bosnien. Mange lægger ikke umiddelbart mærke til dem ved første øjekast. De bliver forvekslet med træklædte bjerge. Men kigger man grundigere efter, og stopper man op og mærker energien begynder eventyrligheden at folde sig ud. For lige under overfladen gemmer pyramidedalen på et stadig meget overset vidunder:
- Mindst 5 pyramider og 2 kunstigt skabte høje, hvor der kan måles særlige energifænomener
- Et flere kilometer langt underjordisk tunnelnetværk fyldt med tørvægge og keramiske megalitter med indstøbt kvarts, der som en naturlig maskine genererer helbredende frekvenser
- Ældgamle strukturer, der er arrangeret i et genialt kæmpepuslespil, hvor underjordiske vandstrømme, hellig geometri og stjernebilleder hænger sammen i en kosmisk helhed
Dertil kommer en virkelig skøn lokalbefolkning og noget så magisk som en ubrudt linje af sufi-mestre, der har vogtet pyramidernes energifelt, siden deres tekija blev grundlagt i 1400-tallet i midten af den ligesidede trekant, som Solpyramiden, Månepyramiden og Dragepyramiden udgør.
Mange oplever, at der sker noget med deres energifelt og deres spirituelle udviklingsprocesser, når de kommer ned og opholder sig i området. Når vi aktivt kommer og arbejder sammen med energien og stiller os til rådighed, tager disse åbninger ekstra fart. Nogle oplever en dybere ro, end de før har følt. Nogle oplever helbredsmæssige forbedringer. Andre føler sig opløftede og lette. Andre igen får erfaringer med klarfølelse, klarhørelse og klarsyn, som de aldrig har prøvet før.
Derfor kalder pyramiderne også mange til at besøge dem igen og igen for at få endnu en dosis healende og åbnende pyramideenergi.
Jeg glæder mig til at skulle afsted igen – for 18. gang!
Så nu er spørgsmålet bare: Skal du med?
—
Velkommen på Portal Journey til de Bosniske Pyramider 20.-27. maj 2025!
Portal Journeys til de Bosniske Pyramider er en blanding af arkæologi og spiritualitet.
Du oplever de arkæologiske udgravninger og erfarer, at det tydeligvis er menneskeskabte konstruktioner. Dette åbner for en masse spændende spørgsmål om civilisationens historie og udvikling.
Du får en grundig forståelse af tunnellernes healende egenskaber og mærker det på egen krop.
Som en bonus kommer du også med til de fascinerende, kæmpe og ældgamle stenkugler i Zavidovici.
Vi arbejder med healing, meditation, energiarbejde og kanalisering, så alle stederne vi kommer, er der god tid til at mærke energien, samt tid til at dele hvad vi hver især oplever.
Energiarbejdet følger indre guidning og derfor vil detaljerne for indholdet vise sig undervejs. Overordnet arbejder vi for udfoldelsen af den nye tids bevidsthed. De Bosniske Pyramider er et centralt portalområde, hvor der er særlig god mulighed for at hjælpe fællesbevidstheden godt på vej.
Datoerne for denne Portal Journey er 20.-27. maj 2025.
Rejsen indeholder i udgangspunktet en del vandring, da det er en skøn måde at opleve området på. Der er dog stor fleksibilitet, så man kan tage en taxa, de steder, man ikke ønsker at gå. Hvis du tager taxi rundt, skal du selv kunne gå kortere stræk op af nogle trappetrin, stier og ind i tunnellerne, hvis du vil have hele oplevelsen med.
Turen foregår på dansk, så vores guidning er på dansk, og vi oversætter rundvisninger og guidning fra de lokale guider fra engelsk til dansk.
Vi lægger op til at bo på Fransiskanerklostret i Visoko – men da det ikke er en pakkerejse, har du frit valg om, hvor du vil bo. Ønsker du at bo på klostret, giver du besked til Julie via tilmeldingsskemaet. Så reserverer hun dit værelse på klostret. Du betaler selv direkte til klostret dernede.
Bosnien er et skønt og frit land at rejse i, hvor lokalbefolkningen er meget spontane og sjældent følger en fast kalender. Vi ønsker også selv at følge energien og guidningen undervejs, så derfor står programmet delvist åbent, så vi kan tilpasse detaljerne og rækkefølgen til flowet, vejret og deltagerne. Derfor lader vi i år være programmet være mere åbent længere tid frem. Så jeg har inddelt det i steder der er MUST SEE, og steder vi muligvis skal se, hvis omstændighederne, tiden, energien og det hele tillader.
Vi skal opleve:
Faste programpunkter:
- De fantastiske Ravne Tunneller, hvor vi får en guidet tur ind i tunnellerne. Vi spiser en god frokost og nyder parken uden for tunnellerne, og går derefter ind for at meditere i tunnellernes særlige healende atmosfære.
- Den mindst 29.000 år gamle og mindst 270 m høje Solpyramide. I får en fremvisning af udgravningerne på Solpyramidens nordside, hvor man kan se den stærke beton og mærke energien. Vi spiser frokost på Solpyramidens plateau – en frokost bestående af lokal, hjemmelavet, lækker Bosnisk mad. Vi mediterer og laver energiarbejde på toppen af Solpyramiden. Vi slutter af med kaffe på restauranten på plateauet, inden vi vandrer/kører ned.
- Den 190 meter høje Månepyramide. Denne fine trinpyramide har små blokke og fliser og en helt særlig energi. Ved bunden og på vej op ad pyramiden fremvises udgravningerne, hvor man kan se de sirligt anlagte sandstensfliser. Herefter kører/vandrer vi til Månepyramidens plateau. Her ser vi endnu et par udgravninger. Vi laver energiarbejde på Månepyramidens top og nyder en lækker frokost og aftensmad lavet over åben ild.
- De fascinerende stenkugler i Zavidovici. Disse kæmpestore stenkugler er kunstigt skabt, men det er et mysterium hvordan og hvornår. Der findes stenkugler i samme stil forskellige steder i verden, men ved Zavidovici finder vi verdens største. I får et oplæg om kuglernes historie og mysteriet om dem. Vi bruger tid på at gå rundt og udforske og mærke kuglernes energi. Vi spiser en lokalt lavet frokost lige ved skoven og kløften, hvor kuglerne ligger. Herefter er der mulighed for at hoppe en tur i poolen, hvis vejret indbyder til det.
- Ginjehøjen, også kendt som “Ginje Observatoriet”. Herfra ses pyramiderne i en særlig vinkel, der viser den avancerede geometri, som pyramidedalen er bygget efter. Højen i sig selv er også en fascinerende, bygget høj, med en fantastisk energi, der også lægger op til meditation og energiarbejde.
Mulige programpunkter:
Disse programpunkter holder vi som åbne muligheder. Vi følger flowet, vejret, energien og deltagernes interesser og fysiske formåen i udvælgelsen af hvilke af disse punkter, vi skal realisere.
- Dragepyramiden, der er den tredje pyramide, der sammen med Månepyramiden og Solpyramiden udgør en ligebenet trekant. Denne pyramide er begroet med skov og ikke så høj, så det som en vandretur i en bakket skov, hvor vi vandrer op og laver energiarbejde på toppen.
- Vandretur op på ryggen af Moder Jords Tempel for dem, der er raske til bens. Det er nemlig ikke muligt at køre herop. Her kigger vi på nogle enkelte mystiske sten, og laver energiarbejde.
- Kærlighedspyramiden, der ligger lige op ad Solpyramiden. Her er ingen udgravninger, så det er ren meditation og energiarbejde.
- Forhåbentlig og formentlig bliver der også mulighed for at deltage i 1-2 suficeremonier. Vi samarbejder med sufierne, der bebor Tekijaen, der ligger lige midt i trekanten mellem Solpyramiden, Månepyramiden og Dragepyramiden. Det er en helt unik oplevelse at få lov at være med til autentiske suficeremonier. Det er ikke et turistshow, men en fungerende sufimester og menighed, der forestår ceremonierne med kraftfuldt energiarbejde, der kan åbne for store spirituelle oplevelser og healing og en virkelig unik kulturel oplevelse.
Efter vores uge sammen, kan du vælge mellem at:
- Rejse med gruppen hjem
- Forlænge dit ophold og rejse rundt på Balkan egen hånd
- Blive frivillig på udgravningerne (læs mere herom på piramidasunca.ba)
Vi holder et onlinemøde inden rejsen onsdag d. 23. april kl. 19.30, hvor vi møder hinanden, og jeg svarer på spørgsmål om rejsen.
Rejseglade hilsner,
Julie Mariel
Spørgsmål?
Se Ofte Stillede Spørgsmål nedenfor. Står svaret ikke der, er du velkommen til at kontakte mig på kontakt@juliemariel.dk eller telefon +45 28 74 89 21.
Sådan foregår tilmeldingen:
- Tilmeld dig her på hjemmesiden og vælg betalingsform (Stripe, Paypal eller Direkte Bankoverførsel. Hvis betalingsformen er ligegyldig for dig, er det mest fordelagtigt for os, hvis du vælger direkte bankoverførsel. Efter aftale kan det også lade sig gøre at betale via Mobilepay.)
- Udfyld tilmeldingsskemaet her: https://survey.sogolytics.com/r/MneLb0
- Du modtager en bekræftelses-e-mail fra Julie med praktisk info om rejsen (sendes manuelt, så der kan gå et par dage)
- Herefter kan du booke din rejse til Visoko. Husk at dit pas skal være gyldigt mindst 6 mdr efter hjemkomst.
- Meld dig gerne ind i facebookgruppen for deltagere, “Maj 2025 – Deltagere på Portal Journey til de Bosniske Pyramider” her: https://www.facebook.com/groups/1614115699227201 Gruppen kan bruges til at koordinere transport, værelsesfordeling mm. med andre deltagere og til at møde hinanden og kommunikere både før, under og efter rejsen.
Forretningsbetingelser
Forretningsbetingelserne inkl. info om fortrydelsesret kan ses her: juliemariel.dk/forretningsbetingelser/
OBS: Turen er klassificeret som et kursus i udlandet og ikke en pakkerejse. Det er for at holde prisen nede og fleksibiliteten oppe. Derfor skal du være dækket af din egen rejseforsikring, og du skal selv købe din flybillet, og du betaler direkte for overnatning og transport til overnatningsstedet og chaufførerne dernede. Ved tilmelding eller på forespørgsel kan du få info om hvilke forskellige muligheder, der er for transport derned.
OBS: Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Places You’ll See :
1Solpyramiden
2Månepyramiden
3Ravnetunellerne
4Stenkuglerne i Zavidovici
5Ginjehøjen
Oftest Stillede Spørgsmål
Hvad er Portal Journeys?
Hvem er vores guide på turen?
Hvorfor skal jeg deltage i rejsen til Bosnien?
Hvad koster det, og hvad er inkluderet?
Hvordan tilmelder jeg mig?
Hvad er forretningsbetingelserne?
Hvorfor kan jeg ikke købe hele rejsen som én samlet pakke?
Hvad koster en flybillet til Bosnien?
Hvad synes de tidligere deltagere om turene?
Kommer der flere rejser til Bosnien i år?
Hvornår kommer Rie med og holder rejser igen?
Hvem hjælper med som rejseleder ud over Julie?
Hvad skal jeg medbringe?
Hvordan er vejret i Bosnien i maj?
Get Enquiry
Inklusiv
- Frokoster
- Guidet energiarbejde
- Guidet meditation
- Healing
- Lydfiler
- Online velkomst- og infomøde
- Præsentationer ved lokale guider
Eksklusiv
- Lokal transport
- Overnatning på Fransiskanerkloster
- Rejse til og fra Bosnien
Why Book With Us?
- Erfarne guider, der elsker pyramidedalen og kender stierne bedre end de fleste lokale
- Gode gruppestørrelser på max 20 deltagere
- Fleksibilitet i rejseform - Du kan skifte mellem at køre og vandre rundt
- Spændende energiarbejde der rykker dig i din spirituelle udvikling og gør en forskel for verden
- Spirituelt kulturmøde - Moderne shamanisme, Fransiskanerkloster og Suficeremonier
Har du spørgsmål?
- Julie Mariel kan kontaktes via telefon, email, messenger, og whatsapp
- +45 28 74 89 21
- kontakt@juliemariel.dk